lørdag den 25. februar 2012

Buk dig i støvet ...

.... for den nye formand i URK, og aktivitetsansvarlige for sprogskolen! Wupti, du!

Der er ikke så meget andet at sige i den her omgang - jeg skrev en masse papirer under, fik nogle brochurer om "Samværdspolitik" med hjem og sådan nogle papirer, hvor man skriver sine oplysninger ned til politiet (dette er dog mest til Café-folkene, da de er sammen med mindreårige, og dem i Sprogskolen ikke er).

På tirsdag skal jeg i Sprogskole med den tidligere formand, for at give mine oplysninger til hende, der styrer Sprogskolen osv.

Livet er bare ikke noget værd, hvis ikke man føler, man gør noget, der er værd at leve for.
- Lige nu, er det her mit.

Fortsat god weekend!

søndag den 5. februar 2012

Long time, no see

Bloggen har været på stand-by, men jeg vil prøve, at huske at opdatere!
Det med at blive besøgsven, har jeg sat på stand-by, da hende, der skulle kontakte mig, åbenbart også har.
Det gør mig ikke noget, for jeg har haft rigtig travlt de sidste 4-5 måneder!

Jeg har været til tapning nr. 2 ved blodbanken, og jeg var klog nok til, at huske at spise, men jeg glemte at drikke en masse, så jeg endte med at få det dårligt. Heldigvis var jeg i de bedste hænder, og der gik ikke lang tid, så var jeg så god som ny, og på benene igen!

Og nu til den gode nyhed: jeg skal være formand for Ungdoms Røde Kors!
Altså, ikke for hele landet, for det ville da være noget af et krævende 'job' ved siden af gymnasiet!
Jeg skal til årsmøde d. 23 februar, hvor den nye formand skal vælges, eller, I ved, jeg er jo valgt - bare ikke helt officielt endnu, 10hif9z, eller noget.

Så, hvad vil jeg så gøre, når jeg bliver formand (udover at gøre det, man skal gøre)?

Jeg har i hvert fald tænkt mig, at gå rundt i alle gymnasiets 1.g-klasser, og måske 2.g, hvis det bliver efter sommerferien, og den nuværende formand, ikke allerede har været der.

Folk skal vide, at de har den her fantastiske nyhed

Og så er det, at nogen tænker "jamen, hvorfor kun på gymnasiet?" og jeg ved det faktisk ikke, men lige p.t er vi kun folk fra gymnasiet - og vi mødes i frikvartererne, så det passer meget godt - men måske skulle budskabet længere ud?

Der er mange ting, at tage til overvejelse, og jeg kan bare slet ikke vente!

Men, nu vil jeg stoppe bloggen, for jeg valgte for lidt siden at hælde en sneklump i hovedet på min Drosera Prolifera (se billede), og det er ikke lige, hvad den har brug for! Den var endda ved at udvikle en blomst - jeg håber den overlever!

Drosera Prolifera (kødædende plante)
Venlig hilsen, Anne.

mandag den 10. oktober 2011

Møde med URK.

Blev i går kaldt til møde med URK (Ungdoms Røde Kors), og mødte i dag op på biblioteket.
Der blev talt om lektiecaféen, men det er ikke min del af frivillig-kagen, jeg er jo i sprogskolen.

Til jer, der ikke ved hvad sprogskolen går ud på, så er vi frivillige unge, der er sammen med børn/voksne fra Vietnam og andre lignende lande (mht. forholdene), og der er alt fra gravide unge til dem, der endnu ikke har fået opholdstilladelse - og det at vi laver danske aktiviteter med dem, gør også at chancen for at de kan blive i landet, bliver større.

Sprogskolen har været lidt på stand-by, men i morgen skal to af os (desværre ikke mig) på café med pigerne, da pigerne godt kan have behov for at snakke med andre på deres alder, uden der er hankøn til stede. Og så skal drengene lave noget andet.
Vi er også blevet enige om at det nok er bedst med frivillige i alderen 18+ da det kræver lidt viden om det psykologiske og at man er meget udadvendt. Jeg kan heldigvis stadig være med, da jeg fylder 18 i december!

Hende, der skulle kontakte mig mht. besøgsven har stadig ingen fingre fået at skrive med, eller taste mit telefonnummer ind med. Sikke noget ..

mandag den 3. oktober 2011

Mens jeg venter ...

Ih altså

Jeg har stadig intet hørt fra hende, der skulle kontakte mig, angående det at blive besøgsven. Det synes jeg virkelig er irriterende, for her sidder jeg med hjertet på det rette sted for en sag, der kan hjælpe andre, og så kan jeg ikke få muligheden.

Bloddoneringerne, er jo sjældne, så intet nyt på dén front.
Og jeg ved ikke hvad der sker for vores URK-gruppe på gymnasiet, eftersom jeg kan se at vores plan er løbet ud, men jeg er ikke blevet kaldt ind til et nyt møde. Underligt.

Så mens jeg venter, har jeg leget med perler, og jeg fandt frem til hvordan man lavede en perleskål - og de er altså bare for seje!

Hurtig vejledning:
Smør en ovnfast/ildfast skål med madolie og fyld den med et lag HAMA-perler.

Sæt det i ovnen på 200 grader (ikke luft) og lad dem smelte sammen.

Køl dem af indtil de er lune/kolde og løs dem fra skålen med en kniv.

Nyd din skål

Anne Andersen

torsdag den 8. september 2011

Velkommen.

8. september 2011

Jeg har valgt at oprette en blog om at være frivillig fordi jeg synes det er et fantastisk 'arbejde'.

Jeg er blevet godkendt som bloddonor, for omkring en måned siden, og var også til min første tapning.
Svimmelheden indtrådte først til sidst, og jeg havde en god fornemmelse, da jeg gik derfra. Sygeplejerskerne var virkelig søde ved mig, og de andre bloddonore var smilende, grinende og det virkede som om, de alle havde kendt hinanden i flere årtier. Stemningen var fantastisk.
- Næste gang vil jeg spørge, om jeg må tage kameraet med.

Jeg blev først indmeldt i URK's sprogskole i tirsdags, så det har jeg ingen oplevelser med endnu, men jeg glæder mig meget.


Angående besøgsven venter jeg på at min afdelings besøgsleder kontakter mig, så jeg kan komme på besøg hos en ældre! Det glæder jeg mig også meget til. Jeg har været det før, men det var på en stue for demente, så det var meget svært at 'arbejde' med - indtil jeg fandt ud af deres glæde ved klaverspil.
Og selvom de sang det samme vers igen og igen af Glade Jul, var det nogle dejlige timer med dem.

- Anne.